Akademisk Arkitektforening

Anerkend arkitekturens effekter



Debat: Det er gode og retfærdige spørgsmål, Hans Skifter Andersen stiller i Politiken den 12. september til rapporten Evidens for sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder . Men kritikken er ikke holdbar.

af Jane Sandberg, direktør i Arkitektforeningen

Hans Skifter Andersen undrer sig over, at vi i rapporten ikke har ”brugt noget af det omfattende materiale fra de talrige evalueringer af områdeindsatser i Danmark i løbet af de sidste 30 år”. Forklaringen er enkel: Vi ledte og ledte men fandt ikke en eneste dansk måling på effekter af fysiske indsatser. Godt nok er der gennemført mange evalueringer i Danmark, men der er aldrig blevet målt systematisk på effekterne af fysiske indsatser. Derfor måtte vi til udlandet og finde effektmålinger. Undersøgelsen bygger på 27 cases fra Europa, USA og en enkelt Sydamerikansk. Ydermere er projektet anerkendt af en række danske forskere.

Læs Hans Skifter Andersens indlæg

En af rapportens hovedpointer er, at der skal strukturelle fysiske forandringer til, for at det lykkes at ændre i et boligområdes udsathed. Der er ikke gennemført strukturelle fysiske forandringer af store almene boligområder i Danmark hidtil. Enkelte områder er på vej, og de bliver de første til at følge disse anvisninger, som man med succes har gjort det i fx USA og Holland. Hans Skifter Andersens og Statens Byggeforskningsinstituts hidtidige evalueringer er derfor af renoveringer, som ikke er strukturelle. Og der er hverken gennemført før- og eftermålinger, systematiske strukturelle rumlige analyser af tilgængelighed eller studier af 'livet mellem husene', hvilket også professor Claus Bech-Danielsen i sine kvalitative evalueringer af renoveringerne gennem mange år har efterlyst. 

Hans Skifter Andersen har gennemført mange vigtige undersøgelser, men han har aldrig selv undersøgt spørgsmålet, som undersøgelsen besvarer.

Hans Skifter Andersen påpeger, at ”synlige sociale problemer – og især asocial optræden og kriminalitet i byrummet – giver området et dårligt omdømme og lav social status”. Det er helt rigtigt. Men han overser, at det fysiske miljø har stor indflydelse på, om asocial optræden og kriminalitet overhovedet forekommer. Dette bakkes for eksempel op af Det Kriminalpræventive Råd i udgivelsen ”Byplanlægning der skaber tryghed”, som er resultatet af et fireårigt forskningsprojekt.

Er det så de sociale eller de fysiske indsatser, der virker? Vores undersøgelse tegner et tydeligt mønster: I de renoveringer, hvor man har opgraderet bestående bygninger og uderum, men ikke ændret strukturelt på byplanen, opnår man positive gevinster for beboerne, men ændrer ikke på områdets karakter som udsat. Men i samtlige af de tilfælde, hvor man har ændret bebyggelsernes strukturer, ser man helt anderledes store, sociale effekter, hvor områderne ændres fra at være socialt udsatte til ikke længere at være det. 

De bystrukturer, som fx Mjølnerparken i København og Gellerupparken i Aarhus er udformet efter, har desværre vist sig at være behæftet med en række uhensigtsmæssige potentialer, som kan udløses, når et område udvikler sig til at være socialt udsat. Eksempelvis opleves store åbne græsarealer utrygge for mange. Ensartet byggeri i stor skala kan føles fremmedgørende, fordi det ikke passer til kroppens størrelse. Og en bygning kan opleves kold og afvisende, hvis den er opført i materialer, som sanserne responderer negativt på. Hvis uderummene er nogle man deler med 100 andre og ikke med 10 naboer, kan det være svært at overskue, hvem der hører til, og man kan få mindre lyst til at opholde sig ude.

Det er basalt set hele det psykosociale aspekt af arkitekturen, som Hans Skifter Andersen afviser, nærmest som om han ikke anerkender, at vi er kropslige væsener, der altid befinder os i den fysiske virkelighed med sanser og sind, og at vores adfærd, oplevelser, tanker og ageren sker udfoldet ikke alene i tid men også tones af stedet.

Inden for sundhedsområdet og hospitalsvæsenet findes efterhånden meget viden om forskellene i helingsprocesser hos patienter, afhængig af om de bor på enkelt- eller flermandsstuer, afhængigt af hvordan stuerne er forbundet med fællesrum og med uderum, osv. Detailhandelsområdet udnytter i den grad at kunne påvirke vores købetrang ved at skabe nogle rumlige forløb, der giver oplevelser, som stimulerer forskellige dele af vores hjerner og sanseapparater, som igen kan udnyttes til at skabe mersalg. Det er pudsigt, at det netop er inden for det sociale byggeri, at der er modstand mod, at arkitekturen skulle udøve en indflydelse på vore kroppe, tanker og sind, og dermed have indflydelse på vores adfærd og sociale ageren. 

Rapporten fastslår for første gang, at vi nu har evidens for, at det medfører en positiv social forandring for såvel området samlet som for den enkelte beboer at ændre strukturelt på et boligområde eller et byområde. Det skulle gerne fremgå tydeligt for enhver, som læser den til bunds.
 

Læs kronikken: Drop ghettolisten, og begynd at udvikle byerne

Læs også: Ny undersøgelse viser, at arkitektur kan skabe social forandring

 

Foto: Johan Rosenmunthe

 

Kommentarer