Akademisk Arkitektforening

Arkitektens pligt til brok – eller tavshed


Arkitekt MAA Hans Peter Hagens kritiserer i et interview i Politiken tirsdag den 17. april, hvordan Torvehallerne i København, som Hagens’ tegnestue står bag, har udviklet sig til en ”Rodebutik”. Det har åbnet en debat, der handler om arkitekters ret (eller pligt?) til at blande sig i et bygningsprojekts udvikling, efter det er blevet opført.

Hans Peter Hagens utilfredshed med Torvehallernes udvikling efter deres opførsel har ulmet længe men toppes nu af midlertidige presenninger, som bygherren har sat op for at undgå, at madvarerne i hallerne beskadiges af varmen, der er en konsekvens af bygningens glasfacader.

”Når jeg råber vagt i gevær, så er det, fordi man forfladiger stedets arkitektur og autoritet med presenninger, campingbænke, oliventræer og plantekasser i krydsfinér«, siger Hans Peter Hagens til Politiken og fortsætter: ”Man kan ikke pludselig lukke halvdelen af torvehallerne helt af med tilfældige presenninger. Man skal have de arkitektoniske detaljer med og løse det på en forsvarlig måde. Det er arkitektonisk hærværk”.

Kunstdebattør, anmelder og ph.d. i moderne kultur Torben Sangild kommenterer på Hans Peter Hagens udtalelser på sin facebook samme dag:

”Hvem vil forsvare de arkitekter, der vil bestemme over livet i de bygninger, de har tegnet? Hvorfor kan visse arkitekter med store egoer ikke affinde sig med, at der opstår liv i deres bygninger, og at brugerne har nogle behov, som de må løse selv, fordi arkitekten i sin drømmeverden glemmer at der findes sol, cyklister, tøj der skal hænges op, børn og behov for bænke?”

Arkitektforeningen kontaktede efterfølgende Torben Sangild og spurgte ham, om han ville uddybe sin facebook-kommentar:

”Grundlæggende mener jeg, at for mange arkitekter ser deres bygninger som kunstværker frem for brugsbygninger. Det kan godt forsvares, når der er tale om ikoniske bygninger som fx museer, men når det handler om brugsbyggerier som boliger, arbejdspladser, skoler og butikker, så har arkitekten en pligt til at bygningen skal fungere og opfylde brugernes basale behov. Og jeg mener, at i det konkrete tilfælde med Torvehallerne viser arkitekt Hans Peter Hagens disrespekt overfor, at brugerne faktisk er glade for bænke og at butiksejerne er nødt til at skærme madvarerne af, fordi de smelter i den drivhuseffekt, som vinduesfacaderne giver. Det minder om det forbud Henning Larsen i sin tid kom med i forbindelse med BT huset, hvor der fx ikke måtte være reoler, knagerækker, skuffer og potteplanter, fordi det ville ødelægge helhedsindtrykket. Men hvem kan forestille sig en avisredaktion uden reoler og skuffer?”

Må arkitekten så slet ikke blande sig, efter en bygning er opført?

”Jeg mener, at arkitekter bør slippe deres arbejde, efter det er opført. De skal ikke blande sig i brugen af en bygning, men de skal designe bygninger således, at der er plads til mennesker og glæden ved at bruge en bygning. Fx undrer det mig gang på gang, at mange arkitekter har så meget imod cykler og cykelstativer. I større byer som København og Aarhus er cykler det primære transportmiddel. Hvorfor så ikke designe flotte og funktionelle cykelstativer, frem for at lade som om de ikke findes, bare fordi de skaber rod i de rene linjer. Det syntes jeg er direkte disrespektfuldt overfor brugerne”, slutter Torben Sangild.

Formiddagsmøde i Arkitekternes Hus
Tirsdag den 24. april er Arkitektforeningen vært ved et formiddags-arrangement, der tager diskussionen om arkitekters ret (eller pligt?) til at blande sig i bygningsprojekters udvikling, efter de er taget i brug. Det sker fra kl. 9.00 til 10.30. Blandt talerne er arkitekt MAA Hans Peter Hagens,  Kunstdebattør Torben Sangild, samt arkitekt MAA Henrik Terkelsen som ordstyrer.

Program følger her på hjemmesiden.


Læs interview med Hans Peter Hagens i Politiken


 

Kommentarer

Kommentatorens hjemmeside Anonym
ons, 18/04/2012 - 15:28

Jeg synes; Arkitektens pligt til tavshed, fordi Arkitekten har afleveret projektet til bygherren, som bygherren har købt grunden og bygningen, derfor bestemmer bygherren selv det efter bygningen er opført... Jeg synes, det er ikke pænt lige nu efter bygningen er opført. Selv om jeg kan godt li den nye bygning. Jeg mener, at Arkitekten skulle prøve at forklare bygherren om hvorfor det bliver sådan bl.a...

Kommentatorens hjemmeside Anonym
tor, 19/04/2012 - 00:22

Mange arkitekter glemmer; at der findes sol, indretning, byrum, landskab, cyklister, tøj der skal hænges op, børn, mennsker, bil , bus og behov for bænke, materialer osv.

Derfor tænker mange arkitekter altid kun på arkitektur at tegne en bygning og aflevere den til bygherren, men det går ikke...

Jeg tænker altid på alle ting at tegne et projekt og aflevere et ordenligt projekt til bygherren, og jeg ved godt, det er en svært opgave end jeg siger sådan.

Prøv at se eks.; Henning Larsens operaen, det var en meget, meget svært opgave, og derfor ville han forsøge at forklare den rigmand om det blev sådan bl.a. Der gik ikke. Jeg synes, det er et kæmpe flot projekt, fordi det var meget, meget svært at samarbejde med bygherren pga. der handlede kun penge...

Rådhuspladsen; der har fjernet en "bus" bygning, og det skal bygge en ny metrobygning... Jeg synes, det er ikke en god ide at fjerne den "bus" bygning, fordi Arkitekten havde tegnet den, jeg er sikker på, da Arkitekten er meget ked af det pga. den er fjernet uden de vil ikke forklare arkitekten om det - hvorfor?

Kommentatorens hjemmeside Anonym
fre, 20/04/2012 - 13:06

Et godt projekt er så stærkt i sit koncept, at det kan tåle at blive brugt!

Kommentatorens hjemmeside Anonym
fre, 20/04/2012 - 15:16

I nogle bygninger er interiøret vigtigt for bygningens udseende for offentligheden. Bl. a. derfor er der krav om ens gardiner i visse glashuse som f. eks. Mies van der Rohes bolighøjhuse på Lake Shore Drive i Chicago. Indskrænkningerne i brugernes handlemuligheder må imidlertid fastlægges på forhånd og sikres ved aftaler.

Kommentatorens hjemmeside Anonym
lør, 21/04/2012 - 21:07

Hvis man som arkitekt ikke er i stand til at tegne et hus, så bygherren ikke føler sig tvunget til at lave ændringer for at kunne bruge det, skulle han måske finde på noget andet at lave.

Kommentatorens hjemmeside Anonym
lør, 21/04/2012 - 21:07

Hvis man som arkitekt ikke er i stand til at tegne et hus, så bygherren ikke føler sig tvunget til at lave ændringer for at kunne bruge det, skulle han måske finde på noget andet at lave.

Kommentatorens hjemmeside Anonym
man, 05/11/2012 - 13:53

problemet med solafskærmningerne var at man havde sat varmeblæsere op inde i torvehallen, fodi folk skulle kunne sidde uden overtøj på ved serveringer.derfor blev madvarene ødelagt.
Solafskærmninger var tegnet af arkitekten, men ikke brugt. da der blev klaget over varmen satte man nogle billigere afskærmninger op.