Akademisk Arkitektforening

Arkitektforeningen og boligjob-ordningen

Boligjob-ordningen blev genindført gennem en bred politisk aftale på regeringens første arbejdsdag, 29. juni.

Selvom Arkitektforeningen havde haft indlægget ”Når nu boligjob-ordningen kommer” i Berlingske dagen før, var ordningen jo nok kommet alligevel. I indlægget slog vi, som vi har gjort før, til lyd for at ordningen blev gjort grøn og kom til at omfatte rådgivning, når nu Lars Løkke havde gjort det til en forudsætning for at han blev statsminister, at ordningen blev genindført.

Hvorfor mener Arkitektforeningen overhovedet noget om en boligjob-ordning, der isoleret set bare er statsstøtte til boligejere (dog også private lejemål fra 2016) og håndværksvirksomheder? Det gør vi af to grunde. Fordi den nye, grønnere toning af ordningen betyder, at de 40 % af energiforbruget, der sker i bygninger, kan nedbringes hurtigere. Og fordi det er vigtigt for os, at der vælges optimale helhedsløsninger, og at den arkitektoniske kvalitet sikres i forbindelse med de (energi)renoveringer, der følger med ordningen. Derfor vil vi fortsat foreslå, at ordningen kommer til at indeholde rådgivning, når detaljerne for ordningens indhold de kommende år skal forhandles til efteråret.

Du er velkommen til at deltage i debatten om foreningens holdning til boligjobordningen i kommentarfeltet nedenfor.

 

Kommentarer

View profile
Jens Nielsen Privat - jeg er uddannet arkitekt og bygningskonstruktør.
man, 27/07/2015 - 22:00

Hej.

Jeg har læst dette noget tid siden, der handler om en ny grøn BoligJobordning skal løfte private grønne investeringer og modvirke sort arbejde.

I 2016 foretages en grundlæggende omlægning af ordningen, så den i højere grad understøtter den grønne omstilling, øget bæredygtighed og klimaindsatsen.

Jeg tænker især på sort arbejde, det skaber mange problemer med mange faggrupper.

En lang række energiforbedringer af boligen som isolering og udskiftning af tag, udskiftning af vinduer og døre, isolering af ydervægge, installation af solceller, husstandsvindmøller, jordvarme, biokedelanlæg, gasfyr, fjernvarmeunits, varmeanlæg, visse varmepumper og varmestyringsanlæg.

View profile
Jens Nielsen Privat - jeg er uddannet arkitekt og bygningskonstruktør.
man, 27/07/2015 - 22:04

Det handler om indsatsen mod skattely, sort arbejde og social dumping, der skal styrke bedre.

Jeg kan huske, da jeg har været til en ansættelsessamtale som arkitekt hos Københavns Kommune, fik et job, men har sagt nej tak, fordi det var sort arbejde og social dumping.