Akademisk Arkitektforening

Arkitekturpolitik i praksis – nyt netværk i Arkitektforeningen



Bliv en del af et professionelt netværk, hvor du møder andre, der beskæftiger sig med arkitekturpolitik, udveksler erfaring og skaber ny indsigt til dig og din organisation.


Arkitektforeningen lancerer et nyt tværfagligt netværk for alle, der beskæftiger sig med arkitekturpolitik.

Flere af landets kommuner er i gang med at udarbejde eller opdatere deres arkitekturpolitik, og Arkitektforeningen ønsker at styrke det arbejde gennem et helt nyt netværk.

Du får adgang til et professionelt netværk, der kan bidrage til at udvikle dine faglige kompetencer med at udarbejde og implementere en arkitekturpolitik og sikre ny indsigt til din organisation.

I netværket får du:
•2-3 arrangementer årligt med inspirerende oplæg fra kommuner, forskere og praktikere. Netværksmøderne finder sted forskellige steder i landet og vil typisk indeholde en byvandring.
•Et lukket forum for vidensdeling og erfaringsudveksling.
•Nyheds- og inspirationsmateriale, så du er fagligt opdateret på området.

For hvem og hvorfor
Netværket er målrettet alle der beskæftiger sig med arkitekturpolitik. Kommunalpolitikere er også meget velkomne.
Målet er at skabe et forum, hvor medlemmerne både får inspiration udefra og mulighed for at udveksle erfaringer, viden og værktøjer til at udarbejde og implementere en kommunal arkitekturpolitik.

Pris pr. år 
Kommuner/organisationer/tegnestuer: kr. 2.500,-
Medlemskabet er ikke personligt, så det er muligt at deltage flere kollegaer til netværksmøderne (begrænset antal) eller deltage på skift.
Personligt medlemskab: kr. 1.500,-
For medlemmer af Arkitektforeningen: kr. 750,-

For yderligere information og tilmelding til netværket 
Kontakt projektleder, arkitekt MAA Katrine Østergaard Bang, telefon: 3085 9014, mail: kb@arkitektforeningen.dk 

Se mere om kommunal arkitekturpolitik på Arkitekten.dk

Læs mere om Arkitektforeningens arbejde med kommunale arkitekturpolitikker og få overblik over og adgang til samtlige politikker her. 

Foto: Aalborg Kommune

Kommentarer