Akademisk Arkitektforening

Det tabte land



Med sin afgangsopgave fra Kunstakademiets Arkitektskole viser Anders Liisberg-Larsen, arkitekt MAA, hvordan arkitekturen i fremtiden kan kvalificere et nyt dansk landskab og øge den rekreative værdi i Udkantsdanmark.


Af Helle Lorenzen, journalist DJ, Designkommunikation

I 2050 spår man, at en femtedel af de danske marker bruges til et andet formål end landbrug, og at vi vil have 20 procent skov i modsætning til de 13 procent, vi har nu. Landbruget kondenseres i såkaldte superlandbrug – allerede i dag ligger mange tidligere gårde forladt som ruiner i landskabet. Når vandstanden samtidig generelt stiger, og agerjorden gradvist bliver mere og mere udpint, er linjerne af et nyt dansk landskab allerede ved at tage form.

Et billede på dette er naturgenopretningen ved Gyldensteen på Nordfyn. Siden midten af 1800-tallet og godt og vel 160 år frem har Danmark mistet stort set alle sine vådområder, som er blevet inddæmmet og udlagt til landbrug, blandt andet på Nordfyn. Her har Aage V. Jensen Naturfond erhvervet et 616 ha stort område tidligere landbrugsjord. I 2014 bliver det oversvømmet med havvand og givet tilbage til naturen, når digerne, der siden 1871 har holdt havet væk, bliver pillet ned. Hensigten er at genskabe en lavvandet kystlagune, en ferskvandssø og en rørskov til glæde for både dyr og mennesker.

Arkitektur forholder sig til landskabets historie
Gevinsterne ved genopretning af den tabte natur er flere: den skaber mere biodiversitet, nedsætter CO2-udledningen og øger den rekreative værdi.
”Jeg ser naturgenopretning som et stort potentiale for Udkantsdanmark og som et naturligt sidestykke til, at flere bor tæt sammen i byerne. Jeg vil gerne arbejde med områder, som ikke er præget af den store vækst og samtidig sætte fokus på et projekt, der genopretter noget af det tabte vilde landskab i et alt for kultiveret Danmark,” fortæller Anders Liisberg-Larsen, som i sit afgangsprojekt tager fat i de bygninger, der er forbundet med stedets landskabshistorie og placerer dem i en ny sammenhæng.

Tre bygninger vil danne rammen om naturgenopretningen; en halvt nedrevet bondegård, Eriksholm, omdannes til forskningscenter og gæstgiveri, en pumpestation bliver til en spejlbrønd, og pumpemøllen vil tjene som et udkigstårn.

”Det er vigtigt, at arkitekter forholder sig kvalitativt og æstetisk til et landskab i forandring. Det skal ikke kun overlades til nedrivningspuljerne. Min arkitektur griber fat i landskabets historie i stedet for at slette eller ignorere den,” siger Anders Liisberg-Larsen.



De horisontale karakteristika ved landskabet i det nye vådlandskab bliver samlet op af de nye støttemure. Murene løber ind og bliver rumdannende omkring den nye bondegård. Sammen med de nye tagformer, de gamle tagflader og de eksisterende træer skabes en fortætning i det flade landskab.

Forskning og naturoplevelser
Ved omdannelsen af Eriksholm har de forventede havstigninger og den øgede risiko for stormflod skabt hovedprincippet for Eriksholms nye arkitektur. Rundt om gården er der således en svag terrænhældning, som beskytter mod oversvømmelse.
Men også de markante og dominerende tagformer på stuehus og lade spiller en rolle. Det samlede anlæg ligger skulpturelt i det flade, nye våd-landskab.
Den visuelle, åbne kontakt til naturen er vigtig for arkitekturen, så hvor den oprindelige firelængede gård lukkede naturen ude fra gårdspladsen, får den nu lov til at bevæge sig ind mellem de nye bygninger, som ligger løsrevet fra hinanden.

Aage V. Jensen Naturfond ser naturgenopretningen som et eksperiment. Hvad sker der, når tidligere marker oversvømmes med havvand? Hvor meget CO2 kan en ferskvandssø omsætte fremfor en mark, og hvilke fugle og dyr tiltrækkes af det nye landskab? For at imødekomme dette eksperiment er den nye del af Eriksholm indrettet som laboratorier og forskerboliger. Men naturen skal også opleves af offentligheden, hvorfor et gæstgiveri og en restaurant opføres.

Når man bevæger sig ud fra gården, tager man sine vaders på og går rundt i et omskifteligt landskab, som domineres af himlen og horisonten. Her ligger resterne af den gamle pumpemølle og –station, som stadig skal fortælle historien om deres relevans for landskabets kulturhistorie.

Derfor har Anders Liisberg-Larsen kun gjort oplevelsen af deres rum tilgængelig på simpel vis med henholdsvis en trappe, der fører ned i brønden og en, der fører op i møllens tomrum.

Projektet om den nordfynske naturgenopretning er i fuld gang, blandt andet er en arkitekt ved at tegne en tilføjelse til Eriksholm. Anders Liisberg-Larsen vil fremlægge sit projekt for Aage V. Jensen Naturfond og håber, at de vil lade sig inspirere af hans forslag til, hvordan de eksisterende bygninger kan transformeres.



Læs i øvrigt artiklen 'Plads til overraskende arkitektur i byrummet' om Frederik Wozniak Larsens afgangsprojekt fra Arkitektskolen Aarhus, der undersøger hvordan vi bebygger og udvider vore byer.


Illustration, øverst: Kig ind i det nye, naturfyldte gårdrum. Her står man inde i restauranten og kigger over gårdsfælleden på laboratorieafdelingen. De nye tagformer og belægningsteglen binder nye og gamle bygninger sammen til et hele.



Kommentarer