Akademisk Arkitektforening

Europæiske arkitekter: Bedre byggekultur bydende nødvendig


Stigende urbanisering og ulighed fører til tab af kvalitet i byggeriet i Europa. Derfor roser den europæiske arkitektforening, ACE, den deklaration om bedre baukultur, som kontinentets kulturministre netop har vedtaget i Davos.

I forbindelse med det årlige topmøde i World Economic Forum i Davos 20.-23. januar, havde den schweiziske præsident inviteret de europæiske kulturministre til en konference om blandt andet byggeriets fremtid. I den såkaldte Davos Deklaration forpligter ministrene til at arbejde for bedre kvalitet i det byggede miljø – både byer, landskab og kulturarv.

ACE – som Arkitektforeningen og Danske Arkitektvirksomheder er en del af – var også repræsenteret ved konferencen. ACEs formand Georg Pendl roser ministrenes intentioner og understreger, hvor vigtigt det er at se byggeriet som helhed – for at skabe de nødvendige politiske rammer. I en pressemeddelelse siger han blandt andet:

“The concept of Baukultur concerns everything that happens in the built environment – including the procedures during the planning processes and the protection and re-use of our built heritage.”

Og videre, at:

“Cheap offers cannot achieve quality and sustainability, (…) high-quality Baukultur requires a regulatory framework that favours quality instead of price. Improving public procurement rules, so they better take into account quality considerations, is therefore of paramount importance. (…) The principles of Baukultur should apply not only to iconic projects, but to projects of all scales.”

Læs hele ACE’s pressemeddelelse her

Kommentarer