Akademisk Arkitektforening

"Hvorfor blander arkitekter sig ikke mere?"

Stud.arch.maa og nyvalgt medlem af Københavns Borgerrepræsentation Marcus Vesterager mener, at der er brug for den arkitektfaglige stemme i den offentlige debat og opfordrer arkitekter til at blande sig noget mere. 

Af Cecilie Frydenlund Nielsen

Han overraskede alle, da han strøg ind på Københavns Rådhus med næstflest stemmer blandt de socialdemokratiske kandidater– kun overgået af overborgmester Frank Jensen.  Marcus Vesterager er én blandt få arkitekter i politik. Om få måneder tager han afgang fra KADK’s kandidatprogram ’Urbanism and Societal Change’, og netop arkitektfagligheden, mener han, har haft en positiv effekt på det flotte resultat til valget i november. 

"Det, at jeg er arkitektstuderende, spillede en stor rolle i forhold til at skærpe min profil. Den måde, jeg som arkitekt ser byen og måske kan sammentænke nogle af de løsninger, som jeg ser, kan gøre noget ved de udfordringer, vi har i København, tror jeg har ramt rigtig godt blandt vælgerne. Sloganet for min kampagne – og måske også en måde at beskrive mig selv på – er ’den grønne socialdemokrat’. Og her trækker jeg meget på mine erfaringer fra arkitektstudiet,” fortæller Marcus Vesterager.

Den politiske interesse stammer fra hjemmet i Aarhus, hvor han diskuterede politik med sin mor. I gymnasiet blev han medlem af Socialdemokratiet, og da han flyttede til København for at begynde på Kunstakademiets Arkitektskole, meldte han sig ind i studenterforeningen Frit Forum, hvor han senere blev lokalformand – en post, som han måtte forlade efter tre år i forbindelse med, at han blev valg ind i Københavns Borgerrepræsentation. 

”Min interesse for og lyst til politik er bare blevet større og større. For mig er det vigtigt at komme ind og søge indflydelse og prøve at gøre noget der, hvor jeg synes, at det kan gøres anderledes,” siger Marcus Vesterager, der i dag sidder som medlem af både Socialudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

Politik og Arkitektur
Drømmen om at blive arkitekt opstod helt tilbage i folkeskolen, hvor computerspil som The Sims og Sim City pirrede begejstringen for at tegne huse og planlægge byer. Senere blev den spirende interesse for politik mere og mere sammenkoblet med passionen for arkitektur.

”Man tænker ofte ikke så meget over, hvor meget politik og politikere betyder for den arkitektur, vi har, og hvordan vi former byen og vores landskaber. Der er nogle rigtig interessante dynamikker på spil mellem de to områder, som jeg brænder for at udforske” siger Marcus Vesterager.

Under sin studietid valgte han at tage i praktik hos det daværende ministerie for By, Bolig og Landdistrikter for at få større indblik i sammenspillet mellem sine forskellige interesser. Her fik han blandt andet lov til at prøve kræfter med ministertaler, områdefornyelse og Flexboligordningen. Der var kun fire ud af tredive fra holdet, der valgte en praktikplads uden for tegnestueregi. Og spørger man Marcus Vesterager, om der mangler arkitekter i ministerier og styrelser, så er svaret klart ja.

”De fleste drømmer nok om at sidde i en konkurrenceafdeling og tegne de her store projekter. Det er den måde, arkitekturen ofte bliver promoveret på, selvom det langt fra er det, der bliver lavet mest af på tegnestuerne. Jeg synes, at arkitektskolen er blevet bedre til at sætte ord på, at der også er andre muligheder og veje at gå indenfor arkitektfaget, men der er nok brug for at få bragt endnu flere eksempler frem,” siger Marcus Vesterager og tilføjer:

”Da jeg kom ind som praktikant, var det første gang ministeriet havde haft en arkitektstuderende. Og de har givet udtryk for, at de var meget glade for at få de input og vinkler på deres arbejde, som jeg kunne bidrage med på grund af min arkitektfaglighed”.

Arkitekt, bland dig!
I begyndelsen af april deltog Marcus Vesterager i et debatarrangement om regeringens ghettoudspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030” og arkitekternes rolle. Han har glad for at have muligheden for at være med i den slags debatter, hvor han både sidder med fagligheden og den politiske indflydelse. Og han synes, at flere arkitekter burde tage bladet fra mundet og blande sig mere i debatten.

”Det handler jo i sidste ende om at forme arkitektur og byrum. Men når vi sidder og arbejder med arkitektur, ser vi ofte tendenser i samfundet eller en udvikling, der peger i en bestemt retning. Hvorfor er det, vi ikke drøfter dem noget mere? Hvorfor drøfter vi først noget, når vi skal lave et snit eller en plantegning?” spørger Marcus Vesterager, der forestiller sig, at mange arkitekter i dag er bange for at blive sat i bås politisk.

”Som arkitektstuderende lærer vi meget om kontekst. Men kontekst er jo langt mere end de omkringliggende bygninger. Det er også de mennesker, der bor der. Min opfordring er, at vi som arkitekter, skal blande os meget mere i debatten, hvor det ikke kun handler om, hvordan bygningen eller byrummet ser ud, men også når det handler om, hvordan samfundet udvikler sig,” siger han.

Den grønne socialdemokrat
Til sommer bliver Marcus Vesterager færdig på Arkitektskolen. Indtil videre er hans politiske virke kun et deltidsjob. Han håber at kunne arbejde videre med sin passion for arkitektur og politik i et ministerie eller styrelse, hvor de arbejder med nogle af de politiske områder, der har indflydelse på arkitekturen.

”Jeg er bedst der, hvor arkitekturen flettes sammen med det mere strategiske og politiske. Jeg har været i praktik på en tegnestue og var også rigtig glad for det, men jeg tror, at jeg ville komme til at mangle nogle af de aspekter, der fylder meget i mit liv, hvis jeg skulle sidde på en tegnestue resten af min karriere. Det er der mange af mine venner, der både er dygtigere til og brænder mere for end mig,” siger Marcus Vesterager.

I øjeblikket fokuserer han på at blive færdig med sin kandidat på arkitektskolen og indfri den tillid, som vælgerne har givet ham med 2523 personlige stemmer:

”Nu handler det om, at jeg formår at præstere og indfri de forventninger, vælgerne har til mig. Det betyder, at vi forhåbentlig bevæger os hen mod en hovedstad, der kommer til at hænge bedre sammen, og som bliver grønnere og mere bæredygtig”. 

Kommentarer