Akademisk Arkitektforening

Kom til årsmøde i din lokalafdeling



I marts måned afholdes der årsmøder i Arkitektforeningens lokalafdelingerne over hele landet. Årsmøderne byder på rig mulighed for at styrke den fælles faglighed gennem foredrag, rundvisninger og debatter.

Arkitektforeningens formand, Natalie Mossin samt Arkitektforeningens konst. direktør, Annette Blegvad, deltager i samtlige årsmøder.

Informationer om tilmelding finder du via linket under hver lokalafdeling. 

Arkitektforeningen Nordjylland den 7. marts
I Nordjylland indledes årsmødet med et oplæg ved Marco Berenthz fra Norrøn, der præsenterer tegnestuens arbejde på kanten. Derudover er der valg til lokalledelsen. Årsmødet afholdes på restaurant Jørn på Utzon centret.

Se programmet her

Arkitektforeningen Sydjylland den 12. marts
På årsmødet i Sydjylland kan du opleve udstillingen Wasteland af Lendager Group om genbrug af byggematerialer. Udstillingen introduceres af Niels Kallesøe Sørensen, event koordinator.

Se programmet her
 
Arkitektforeningen Vestjylland den 13. marts
Kom til årsmøde i Vestjylland på Restaurant Ravello og oplev et oplæg med tegnestuen Vargo Nielsen Palle, der vil fortælle om projektet til den ny arkitektskole i Aarhus og om tegnestuens arbejdsform.

Se programmet her

Arkitektforeningen Østjylland den 15. marts
Forvandlingen i Gellerup danner rammen om årsmødet i Østjylland, der afholdes i Iværksætterhuset. Mødet indledes med et besøg i huset, hvor der fortælles om konceptet for midlertidighed og status for helhedsplanens gennemførelse.

Se programmet her

Arkitektforeningen Østifterne den 16. marts
Årsmødet afholdes på Holbæk Værft på Holbæk Havn, hvor der til start vil være en guidet rundvisning og en præsentation af nogle af de mange spændende projekter på Holbæk Havn. Efter rundvisningen er der årsmøde og spisning på Værftscaféen.

Se programmet her
 
Arkitektforeningen København den 20. marts
Vinderne af årets lille Arne og Store Arne er i fokus ved årsmødet i København. Indledningsvis er der rundvisning hos vinderen af årets Store Arne, Entasis, i Kanonhuset. Herefter er der tale ved Lejerbo, årets vinder af Lille Arne. Årsmødet afholdes hos Entasis i Kanonhuset efterfølgende.

Se programmet her

Arkitektforeningen Bornholm den 23. marts
Bornholm afholder årets sidste årsmøde, der foregår på Gudhjem Universitet. Mødet rundes af med en økologisk middag på Provianten.

Se programmet her

Kommentarer