Akademisk Arkitektforening

Konkurrencer og det nye EU-udbudsdirektiv: Hvad er konsekvenserne?



Arkitektforeningen og Bygherreforeningen inviterer til seminar i Aarhus den 21. oktober kl. 14-17. Sæt kryds i kalenderen allerede nu

Seminaret om det nye direktiv trak fuldt hus i Arkitekternes Hus i København den 28. maj. Nu gentager vi nu successen i det jyske.

Seminaret belyser, hvilken indflydelse direktivet får på fremtidens arkitektkonkurrencer. Desuden gennemgås to cases om vellykkede konkurrenceforløb, og der vil være debat om direktivets konsekvenser for arkitektkonkurrencer.

Seminaret arrangeres i et samarbejde mellem Bygeherreforeningen, Arkitektforeningen og Arkitektforeningens lokalafdeling Østjylland. 

Hold øje med arkitektforeningen.dk og MAA-netværk for mere info, program og tilmelding.

Baggrund
Seminaret tager tråden op fra tidligere temamøder om arkitektkonkurrencer, arrangeret af Bygherreforeningen og Arkitektforeningen.

Denne gang skal mødet handle om EU´s nye udbudsdirektiv, og hvilken indflydelse det får for arkitektkonkurrencer. 

Det nye EU udbudsdirektiv er vedtaget på EU-niveau, og i øjeblikket arbejder et udbudslovsudvalg med lovforslag til en ny udbudslov, der skal implementere direktivet i dansk lov. Loven forventes fremsat i Folketinget i starten af 2015. Udvalget afholder sit sidste møde i september 2014.

Foto: Fra seminraet i København d. 28. maj.

Kommentarer