Akademisk Arkitektforening

Liv i plejeboligen



Hverdagens arkitektur: Fællesskab, farver og flytbare vægge. Støvsugerrobotter, elektroniske bideter og stopure. Arkitektforeninge tager pulsen på tidens ældre- og plejebolig.

Af Eva Bjerring

Ældre Sagens Fremtidsstudie fra 2011 viser, at hele 86 pct. af de 80-årige og 76 pct. af de 70-årige ønsker at blive boende i eget hjem. Både de fysiske og de mentale kræfter til at flytte er mindre, jo ældre vi bliver.

Derfor er det umådeligt vigtigt at skabe et fleksibelt hjem, der kan indrettes efter den individuelle beboer og på den måde lette overgangen fra egen bolig til visiteret bolig, fortæller seniorkonsulent Margrethe Kähler fra Ældre Sagen.

Arkitekt MAA Rasmus Polino Henk fra Mangor & Nagel uddyber:
Vi arbejder meget med flydende vægge og fleksible rumdelere. Det kan skabe fleksibilitet i den individuelle bolig og fremtidssikre hjemmet, fordi vi kan indrette boligen efter forskellige indretningsønsker og niveauer af plejebehov.

Ingen aldersfordom her, tak
Lige så vigtigt, understreger Margrethe Kähler, er det at nedbryde billedet af ældre- og plejebolig som dødens forgård.

Den ældregeneration, vi oplever i dag, ønsker fortsat at være en del af det pulserende liv. De vil ikke pakkes væk med en aldersetiket i panden. Og det vil kun blive endnu mere udtalt med de kommende ældre, 68'erne, der vant til et aktivt og selvstændigt liv, fortæller hun og fortsætter:

Vi oplever ofte fra arkitekterne gode intentioner om at imødekomme den livskraftige ældregeneration. Men desværre også, at de til tider misforstår, hvad de plejekrævende beboere har behov for.

Det giver byggerier, der i for høj grad minder om boligkomplekser til yngre beboere.

Etagebyggeri med glasaltaner, farveneutrale rum og sorte felter i gulvene skaber utryghed, da rum- og retningsfornemmelsen hos demente forstyrres. Demente bliver simpelthen bange for at falde ned, enten fra altanerne eller gennem gulvet og kan ikke orientere sig i kontrastløse rum.

Den sociale livsnerve
Fællesarealerne er en afgørende livsnerve. Både for selvstændige, initiativrige ældre og for de meget plejekrævende.

Desværre bliver der ofte skåret ned på fællesarealerne i plejeboligerne, og i mange ældreboligbyggerierne er de en decideret mangelvare. Det kan, ifølge Rasmus Polino Henk, til dels skyldes de lovkrav, der er på området:

Bæredygtighed og lavenergi giver bredere ydervægge. Umiddelbart lyder 10 – 15 cm ekstra ikke af så meget, men når en plejebolig SKAL være 67m2 får det stor betydning. Når det krav skal spille sammen med minimumkrav til gang, bade- og soveværelse, ædes der desværre ofte af fællesarealerne.

Ikke dyrere, bare bedre
Et godt ældrehjem skal skabe tryghed, fællesskab og social identitet. Det skal være et hjem, hvor farver, fantasi og god kvalitet giver smukke, venlige og funktionelle huse. Margrethe Kähler uddyber:
 
Varme farver, gul og orange, tydelig farveadskillelse mellem døre og vægge og et billede af beboeren på hoveddøren skaber tryghed og virker som vejviser for svagtseende. Og så er det vigtigt at udforme fællesarealerne i menneskelig skala, så beboerne ikke mister orienteringen eller overvældes af indtryk eller størrelsen.

Det genkender man også hos Mangor & Nagel. Tryghed og overskuelighed:
Generelt, når vi bygger til demente, søger vi at skabe et byggeri, der lukker ind i sig selv og sikrer overskuelighed. Landskabet skal indrettes, så det afgrænser, og stier skal formes, så de fører ’hjem igen’ og ikke ned til hovedvejen.

Det gør som sådan ikke byggeriet dyrere, det er en anden måde at tænke byggeriet.


Hverdagens arkitektur

I 2012 har Arkitektforeningen hverdagens arkitektur - værdier og muligheder som politisk fokusområde. Det handler om alt det omkring os, der får hverdagen og logistikken til at hænge sammen: Fra infrastrukturen, busstoppestedet, indkøbscentret til de grønne zoner i byen og parkeringspladsen.

Arkitekturens Dag 2012 er derfor en hyldest til hverdagens arkitektur.
Læs mere

 

Kommentarer