Akademisk Arkitektforening

Provinsens potentialer



Fredag den 27. november inviterede Arkitektforeningen og KADK til symposium med debat, hvor forskere, politikere og de mange fremmødte diskuterede provinsens tilstand og udviklingspotentialer

Af Maria Albrechtsen Mortensen 

"Når nogen, der ved noget, går sammen med nogen, der vil noget, kan man skabe udvikling. Planlægning og politik virker."

Således lød konklusionen da Jesper Pagh, direktør i Arkitektforeningen, åbnede symposiet med et historisk oprids fra 1970’ernes planlovsreformer og frem til regeringens plan for ’Vækst og udvikling i hele Danmark’, som blev præsenteret mandag den 23. november på KADK.

Tre forskere, der sammen med deres studerende alle har arbejdet med provinsproblematikken ud fra specifikke lokaliteter, præsenterede deres forskningsprojekter og dannede dermed et fagligt grundlag for den efterfølgende politiske debat. 

Hvad kan vi lære af Tønder, Rødby og Høve?
Lektor og arkitekt Deane Alan Simpson præsenterede et forskningsprojekt om den demografiske udvikling i Rødby på Lolland. I samarbejde med sine studerende har Deane Simpson udarbejdet en række prototyper på en ny vision for Rødby, hvor man bl.a. arbejder med skovvækst, landskabsudvikling og genbrug af materialer fra nedrevne huse. En af disse prototyper foreslår Rødby som en slags ’nordic retirement dream’, og dermed at gøre Rødby til en slags rekreativ ’alders-ghetto’ for de 55-75 årige (den gruppe han betegner som ’young-old’).

Et mere historisk perspektiv havde ph.d.-studerende Morten Birk Jørgensens forskningsprojekt, der tager sit afsæt i Danmarks historiske landsbyer. Projektet tager konkret udgangspunkt i bosætningsområdet Høve, der ligger i Slagelse kommune hvor en tredjedel af befolkningen bor i sådanne historiske landsbyer. Morten Birk Jørgensen og hans studerende har kigget på forskellige måder at finde tilbage til de oprindelige kvaliteter ved Høve, herunder bedre infrastruktur, integration af landbruget i landsbyatmosfæren og bevaring af historiske bygningstyper.

KADKs program ’Spatial Design, Perception and Detail’, har med lektor og antropolog Kirsten Marie Raahauge i spidsen haft fokus på provinsen, og hvad man kan gøre for at slippe af med det negative mærkat ’udkantsområde’. 27 arkitekt- og designstuderende har derfor været på studietur til Tønder og arbejdet med at finde frem til byens potentialer, såsom marsklandskabet og den historiske tradition for kniplinger, og skalere disse op i deres individuelle projekter som lige nu udstilles på Tønder Kunstmuseum.

Kirsten Marie Raahauge påpeger at i takt med centraliseringen i de større byer, så sker der også en modtræk mod det autentiske, og det er her, at byer som Tønder, Rødby og Høve kan blive attraktive. 

Visioner og en liberalisering af planloven
På trods af symposiets højaktuelle emne i lyset af regeringens vækstplan, var der desværre ingen politikere fra hverken regeringen eller dens støttepartier, der havde mulighed for at deltage i arrangementet. Det havde til gengæld Nikolaj Amstrup som er landdistriktsordfører for Alternativet, Henning Hyldested, landdistriktsordfører for Enhedslisten og Jan Johansen, boligordfører for Socialdemokratiet. Med afsæt i de faglige præsentationer debatterede de provinsens muligheder og udfordringer i lyset af den nye vækstplan.

Alle tre bifaldt forskningsprojekternes visioner, og anerkendte vigtigheden i, at arkitekter og fagfolk sætter fokus på provinsens kvaliteter; kan man skabe interesse – så kommer pengene også, påpegede Jan Johansen. Han var desuden den eneste der kunne se fornuft i en liberalisering af planloven, som han mener trænger til at blive løsnet op: ”Planloven er blevet for stram når man ikke kan plante et æbletræ på Lolland fordi det tager udsigten” pointerede han. 

Henning Hyldested pegede på vigtigheden i at fremhæve hver enkelt landsby eller område og dets kvaliteter, frem for at samle det hele under betegnelsen ’provins’ eller ’udkantsområde’, og mente at vækstplanen er et angreb på netop dette, og på både naturbeskyttelse og planlægning; ”Planlovsændringerne starter en enorm konkurrence mellem kommunerne. Turistattraktioner som vandlande eller etagebyggeri i marskens åbne landskab er idioti” påstod Henning Hyldested. 

Nikolaj Amstrup erklærede sig enig i dette, og påpegede at liberalisering af planloven vil opløse sammenhængskraften i de små byer og føre til en decentralisering, hvor man ender med at skulle pendle til indkøb. Han anbefalede i den forbindelse at benytte de kommunale arkitekturpolitikker mere aktivt og give landområderne mere selvbestemmelse, så de har mulighed for at rehabilitere sig selv. 

Alle tre pegede også på problematikken i manglende arbejdspladser i provinsen og Amstrup forslog en mere fleksibel model; ”Vi skal kunne arbejde mere hjemme og i klynger. Så kan vi bo på landet uden at pendle dagligt til job i byen.” 

De tre politiske oplæg blev efterfulgt af en ivrig debat mellem forskerne, politikerne og ikke mindst de fremmødte. Jesper Pagh rundede eftermiddagen af med en pointen: ”uanset hvad man mener fra et fagligt eller politisk synspunkt, så kommer mange af de bestemmelser for bl.a. kystområderne til at ske, og der skal derfor udvikles nogle faglige kompetencer som kan løse den opgave. ”

Kommentarer