Akademisk Arkitektforening

Rejsebrev fra feltarbejde i Japan



Følgende er en kort beskrivelse af oplevelser fra vores feltarbejde Japan. Rejsen, der gennemførtes marts 2018, var muliggjort med støtte fra Akademisk Arkitektforenings Rejselegat. Indtryk fra rejsen vil blive præsenteret for foreningens medlemmer til den åbne fagkreds “1e Torsdag” under titlen “Kulturen som Livsforlænger”, d.  03.05.2018 i Arkitekternes Hus, København.

Af: STUDIO FOUNTAINHEAD v. Dominique Hauderowicz og Kristian Ly Serena 

BAGGRUND
Rejsen til Japan er en del af et større indsamlings- og analysearbejde i forbindelse med projektet “Sammen i Bevægelse”. Dette projekt omhandler inklusionen af ældre i byens rum og består såvel af et akademisk arbejde som et arkitekturprojekt omkring udviklingen af et konkret bymiljø i Vordingborg Kommune. Visionen for Sammen i Bevægelse kan kort sammenfattes således:

"På trods af en markant udvikling mod aldrende samfund i hele den industrialiserede verden tegnes byrum i dag oftest uden megen hensyntagen til ældre mennesker: Boldbaner, skate-ramper og parcour-stativer præger mange af de nye byrum og deres udformning. De unge, friske og rørlige bliver tilgodeset og deres brug af det offentlige rum er blevet et succesparameter. Andre dele af befolkningen udelukkes herved fra at deltage i det offentlige liv. Projektet “Sammen i Bevægelse” søger ved fokus på behov og bidrag fra den ældre at kunne åbne praktikerens bevidsthed for at skabe byrum for alle faser af livet."

Rejsen til Japan vil indgå i projektets publikation, der udgives i efteråret 2018. Derudover vil indtryk fra rejsen indarbejdes i en artikel om intergenerationel praksis i en udgivelse på Routledge i 2019, samt danne grundlag for en web artikel på platformen for det internationale forskningsnetværk tOY (Together young and old).

FELTARBEJDET
For projektet “Sammen i Bevægelse” er et aldrende Japan med verdens største andel af ældre og verdens højeste forventede levetid (74,9 år!) et studie værd. Ikke blot er selve aldringen mere synlige i det japanske samfund, den har også betydet en udvikling i måden at tænke og udforme byrum på og har ledt til en række rumlige eksperimenter, der afsøger nye potentialer for den ældres forhold til det offentlige rum.

Rejsen forløb over 2 uger og indsamlingerne fra rejsen foregik gennem tegning, interviews, fotografier og lydoptagelser. I alt besøgte vi omkring 15 steder i Tokyo, Kyoto og Kanazawa og foretog et antal interviews med ledere, initiativtagere, brugere eller ansatte på stederne.

Rejsen kan siges at have foregået som en vandring igennem forskellige tilsynekomster af det offentlige rum for ældre med fokus på intergenerationelle møder.

En del af stederne var spændende ift. forholdet mellem formel og uformel: Vi besøgte steder, der var designede og vedligeholdte af myndighederne og steder, der beroede på lokale fællesskaber og selvgroede initiativer. Både alders-specifikke og aldersneutrale steder blev undersøgt, heriblandt motionssteder, legepladser, playparks, infrastruktur og kommercielle rum - bl.a.. et “ældre-storcenter” m.m.

Nogle byrum fungerede eksempelvis som “klasseværelser”, der spredt ud over Tokyo dannede udendørs rammer om kommunal undervisningen i motion for ældre - en aktivitet, der fx i Danmark foregår på “lukkede” aktivitetscentre. 

Nogle steder var interessante i kraft af, at de var integrerede i lokale bevægelser, - i smutveje eller skoleveje, og herved kunne byde på mangfoldige muligheder for dagligdags kontakt på tværs af generationer og personlige kapabiliteter. 

En anden del af rejsen handlede om forholdet mellem ældreinstitutionen og det offentlige rum: Her berigedes vi eksempelvis af eksperimenter, hvor institutionens rumlige afgrænsning til det offentlige rum var utydeliggjort, så det samlede indtryk var mere beslægtet med et byfællesskab end med den lukkede plejevirksomhed, vi kender fra Danmark. På disse steder fandtes et umiddelbart, smittende og livsglad hverdagsliv mellem lokalbefolkningen, hjælpere og de ældre. Nogle af stederne, som vi besøgte, fokuserede særskilt på samprogrammering af aktiviteter og faciliteter for ældre og børn, hvorimod andre steder i højere grad fungerede som miljøer for spontan kontakt - også mellem generationer.

Alt i alt var feltarbejdet i Japan enormt lærerigt og berigende, både for projektet og tegnestuen. Byrummene og de nytænkende tilgange til integrationen af ældre-institutionen i det offentlige rum har givet stof til eftertanke og inspiration til et videre arbejde indenfor disse temaer i Danmark, bl.a. i et projekt 2.0.

Vi takker Akademisk Arkitektforening for legatet, der muliggjorde et unikt studie på det helt rigtige tidspunkt. Vi anbefaler, at andre vil tage opfordringen op til at søge legatet.

Læs mere om Arkitektforeningens legater 2018 her

Kommentarer