Akademisk Arkitektforening

Skær fedtlaget af konkurrencerne



Arkitektkonkurrencer er et oplagt og effektivt redskab, når offentlige bygherrer ønsker kvalificerede arkitektoniske løsninger. Desværre er mange konkurrencer kendetegnede ved detaljerede og udpenslede konkurrenceprogrammer med ditto afleveringskrav. Keep it simple og fokuser på at skabe merværdi for alle parter.

Af Jesper Kock, arkitekt MAA, leder af Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling

I Arkitektforeningen tror vi på, at arkitektkonkurrencer er et af de bedste midler til at give bygherrer gode, bæredygtige og innovative projekter. Det er i konkurrencerne, at man ude på tegnestuerne rykker ved de gængse rammer for arkitektoniske løsninger. Men udviklingspotentialet indfries kun 100 procent, hvis konkurrenceprogrammerne giver plads til, at de konkurrerende teams lader fantasien blomstre og kreativiteten udfolde sig.

Afleveringskrav hæmmer kreativiteten
I dag hæmmer det typiske konkurrenceforløb deltagernes muligheder for at arbejde målrettet på at udvikle kreative løsninger. Den helt centrale udfordring er, at man allerede i konkurrencefasen fra bygherrernes side stiller så mange fastlåste og specifikke krav til afleveringer, at det nærmer sig et omfang, som svarer til tidligere tiders afleveringer i langt mere fremskredne projektfaser.

Dette kunne muligvis forsvares, hvis de detaljerede afleveringer havde indflydelse på udvælgelsen af vinderprojektet. Men det lader ikke til at være tilfældet, og vores mangeårige erfaring som konkurrencerådgivere bekræfter os gang på gang i, at det er den skarpe, kreative og arkitektonisk gennemtænkte ide, der karakteriserer et vinderprojekt. Samtidig er det vores opfattelse, at arkitekt- og ingeniørvirksomhederne under udarbejdelsen af deres konkurrenceforslag bruger cirka 30 procent af deres tid og ressourcer på at producere overflødig dokumentation. Et kæmpespild for alle parter.

Vi mener, at der er behov for at tænke nyt i forhold til konkurrencer og den måde de er organiserede på. Da konkurrenceprogrammerne sætter rammerne for konkurrencernes gennemførelse og stadfæster afleveringskravene, er det et oplagt sted at sætte ind for at stoppe ressourcespildet. Med veltilrettelagte processer og gennemtænkte konkurrencegrundlag er det muligt at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne i konkurrencefasen – uden at det går ud over projektets kvalitet.

Udbredt konservatisme
I Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling oplever vi en udbredt konservatisme, når det kommer til måden, man udskriver arkitektkonkurrencer og formulerer konkurrenceprogrammer på. De snævre og overdetaljerede programbestemmelser medfører, at bygherrerne låser sig fast i programmerne. De teams, som bygherrerne indbyder, er valgt ud fra en forventning om, at de kan levere et ekstraordinært projekt, som bygherrerne ikke selv havde forudset komme, men som virker helt indlysende, når de ser det. Men der er ganske enkelt ikke plads til, at arkitekterne for alvor kan udfolde sig kreativt og give bygherren nytænkende arkitektur, da deltagerne er nødt til at forholde sig ganske bogstaveligt til programmets detaljerede kravspecifikationer for ikke risikere at blive dømt ude. 

På den måde bremses innovationen, idet man ofte blot får løsninger på allerede kendte behov, frem for nye løsninger på nye behov. Den veltilrettelagte konkurrence bør først og fremmest sikre, at arkitekterne får mulighed for at skabe nye former og funktioner i en kreativ proces. Der skal naturligvis være et konkurrenceprogram, der sætter rammerne for konkurrencen og opgaven, men det er afgørende, at løsningen ikke er fastlagt og fuldstændig defineret, inden de kreative udviklingsprocesser er sat i gang.

Med de mange krav om detaljerede besvarelser bruger det offentlige millioner af kroner i honorarer på bygherrerådgivere og arkitekter. Det er uhensigtsmæssigt, at konkurrenceteams sidder og udarbejder forslag på et alt for detaljeret niveau, når vi ved, at de detaljerede forslag fra de ikke-vindende arkitekter ikke bruges til noget, og tegningerne fra det vindende arkitektteam alligevel skal omarbejdes i det videre forløb. Man skulle hellere bruge pengene på innovation end på overflødige detaljer.

Det slanke program - forudsætningen for et kreativt resultat
For at optimere ressourceanvendelsen og få endnu bedre løsninger anbefaler vi, at man bestræber sig på at lave mere åbne konkurrenceprogrammer, der hverken fylder for meget, eller stiller for omfattende og detaljerede afleveringskrav. Vi mener, at det er afgørende, at konkurrenceudskriveren gør sig klart, hvad der er vigtigt at få besvaret som en del af konkurrencen, og hvad der kan løses i viderebearbejdningen af vinderforslaget. 

Når vi i Konkurrenceafdelingen skriver konkurrenceprogrammer, arbejder vi ud fra tesen om 'Det slanke program'. Centrale elementer er, at man skruer ned for kravspecifikationerne, samtidig med at man skruer op for beskrivelsen af de konkrete udfordringer i opgaven. Et program skal på en inspirerende måde formulere og præcist tydeliggøre, hvad konkurrenceudskriveren ønsker arkitekternes bud på.

Samtidig skal både bygherreren og vinderteamet efterfølgende være indstillede på at videreudvikle program såvel som projekt. Ved at arbejde med slanke og åbne programmer giver man de deltagende arkitekter bedre muligheder for at tilføre opgaveløsningen nye dimensioner og ikke blot forudsigelige svar på opgaven.

Vi mener, at konkurrenceprogrammer må på slankekur, både med hensyn til omfang, detaljering og sprog, og vi håber, at de offentlige bygherrer er med på ideen. Sammen kan vi udvikle konkurrencer, der ved hjælp af bedre processer og bedre ressourceudnyttelse resulterer i bedre projekter.

 

Foto: Aftenbillede af Skuespilhuset af Adam Mørk.
"I dag fylder de fleste konkurrenceprogrammer et meget stort antal sider, når det gælder projektkonkurrencer om byggeopgaver. Dette anses for at være normalt. I konkurrencen om Det Kongelige Teaters skuespilhus på Kvæsthusbroen var programmet kun på 24 sider. Blev resultatet af denne konkurrence så et ringere projekt? Og blev det til et dårligt hus? Nej, tværtimod. Der lader til at være enighed om, at Lundgaard & Tranbergs skuespilhus på Kvæsthusbroen er noget af det bedste i nyere dansk arkitektur. Det var selvfølgelig ikke på grund af det korte program, at resultatet blev så godt, men pointen er, at et længere program ikke ville have gjort nogen som helst forskel, ud over at levere en masse overflødig information. Det, der kendetegner et godt konkurrenceprogram, er at der har siddet nogle kompetente programskrivere, som har gjort sig den ulejlighed at fraskære fedtlaget af overflødig information, således at konkurrenceopgaven står lysende klar for de konkurrerende, samtidig med at de nødvendige oplysninger er til stede. Og det var lige præcis det, der karakteriserede programmet for skuespilhuset: Der var lige netop tilstrækkelig information til at konkurrencedeltagerne kunne udarbejde et realistisk skitseforslag, og man opnåede en passende detaljeringsgrad til at kunne vurdere forslagenes realiseringsomkostninger",
siger Jesper Kock.

 

Artiklen har været bragt i KTC Teknik & Miljø's novemberudgave 2014.

 

Kommentarer

Kommentatorens hjemmeside Anonym
tir, 09/12/2014 - 20:37

Sådan!
Men det har vi jo vist længe - rigtig længe….
Problemet er bare, at vi hele tiden somstand gør opmærksom på dette - men det opleves som om at alle andre en arkitekterne tager dette ind!
Og det er jo ikke blevet bedre af at stort set over 90 % af konkurrencerne er indbudte / prækval. konkurrencer.
Som eksempel kan nævnes konkurrencen om Frihedsmuseet…En lækkerbisken af et lille overkommeligt projekt (selvfølgelig med landskabelige og byggetekninske udfordringer!) men igen vælges den elitære, snævre og fagligt kedelige konkurrenceform - med udvælgelse af repræsentanter fra Selvskabet af Tordenskolds Arkitekter + en ukendt...Hurra for dette!
Kan kun håbe at der snart kommer et forum - og ikke kun inden for vores egne rækker om dette for vores fag så vigtige redskab - Ikke kun som et redskab til at finde arkitekten til en opgave, men også for vores samfunds kulturelle udvikling.
Med et stort juleønske om flere og bedre arkitektkonkurrencer i fremtiden.

Tue T Elskær / tidligere Tue Trærup Madsen

Kommentatorens hjemmeside Anonym
fre, 12/12/2014 - 01:19

Hørt !!! samt en helt rigtig kommentar fra Tue !

Kommentatorens hjemmeside Anonym
man, 15/12/2014 - 14:51

Har vi solgt ud af arvesølvet?

Det er ikke kun konkurrenceprogrammernes størrelse og øgede krav til besvarelserne som er det centrale problem i forbindelse med nutidens arkitektkonkurrencer. For mig at se er der to andre forhold, som er langt mere bekymrende. For det første har Akademisk Arkitektforening gennem de seneste år mistet sin førerposition som programskriver og konkurrencesekretær, og for det andet eksisterer den åbne projektkonkurrence næsten ikke mere.

Hvordan kan det være, at firmaer og individuelle rådgivere tilsyneladende har udkonkurreret Akademisk Arkitektforening? Hvorfor benytter væsentlige aktører som bl.a. RealDania, By og Havn og AP Møllers Fond til almene formål ikke vores forening som programskriver og konkurrencesekretær? Disse spørgsmål vil det være yderst relevant at stille sig selv i foreningen og samtidig analysere, hvad der kan gøres bedre.

Samtidig med at foreningen har mistet sin naturlige førerposition, så er antallet af åbne projektkonkurrencer dalet til nærmest nul. Aktuelt slår foreningen sig op med en pavillionkonkurrence, som i den store sammenhæng virker ubetydelig. ”Vi skal følge med udviklingen” bliver det ofte hævdet, og derfor er der et utal af forskellige konkurrenceformer på hylderne, som den søgende bygherre frit kan vælge imellem. Bliver der argumenteret for den åbne konkurrence når den indledende dialog med bygherren finder sted? Det skal vel blot nævnes en gang, at man kan risikerer at stå med en ung arkitekt som vinder, og så vælger bygherren et andet og mere ”sikkert produkt” på udsalgshylden.

Det er uomtvisteligt at den åbne arkitektkonkurrence har banet vejen for mange betydelige arkitekter og banebrydende projekter gennem tiden. Den åbne konkurrence er vores særlige varemærke og styrke, som foreningen skal værne om og forædle. Unge dygtige arkitekter, uden revisorattester og alenlange referencer, skal have mulighed vise deres evner, så arkitektbranchen kan udvikle sig og ikke ender i rygklapperi og nepotisme.

Foreningen skal sætte dagsordenen og fremstå som et fyrtårn i forbindelse med gennemførelsen af arkitektkonkurrencer. Det kræver en langt mere målrettet og visionær indsats at genopbygge de tabte positioner end blot at fokusere på ”fedtlaget” i konkurrenceprogrammerne. Denne opgave bør være et af de helt centralt fokusområder for den nye direktør og ledelsen i foreningen – god arbejdslyst – vi glæder os til at se resultatet af jeres arbejde.

Erik Nobel
Arkitekt MAA

View profile
Thomas Ringhof Arkitekt

MAA

fre, 19/12/2014 - 11:26

Den åbne konkurrence er en forudsætning for at arkitekterhvervet kan bestå.

Prøv at spørg på arkitektskolerne blandt de studerende, om de forestiller sig et arbejdsliv som tarif-betalt ansat på en tegnestue, for der sådan rigtig at udvikle eget formsprog, finde faglige interesse-nicher og træffe beslutninger om hvilke opgaver der skal være indbringende og hvilke der skal løses ud fra pr-hensyn.

Den nuværende måde at komme i betragtning til konkurrencedeltagelse med prækvalifikationer er nærmest absurd. Heldigst er de tegnestuer, der på forhånd får nys om konkurrencen og tidligt kan alliere sig med et eller to ingeniørfirmaer. Herudover kunne man lede efter en mindre, måske ligefrem ligegyldig tegnestue, der udemærker sig ved at have løst opgaver for udbyderen tidligere og derfor kender bestyrelsesformanden. Når det er gjort, skal der et internationalt navn med – arkitekt, antropolog, journalist eller bæredygtighed-ingeniør – det er ikke så vigtigt. Hvad får den store bygherre ud af denne komedie? Kunne man ikke ligeså godt bare have udbudt en projektkonkurrence?

Med den åbne konkurrence ville arkitektbranchen kunne spare millioner af kroner på at indgå tvungne projekt-ægteskaber og bygherren ville få en bredere vifte af mulige løsninger på sin stillede opgave.
Efterfølgende overdrages opgaven til tegnestuen og projektet gennemføres. Mig bekendt havde Lundgård og Tranbjerg før skuespilhuset hverken tegnet et skuespilhus eller en bygning med fødderne i saltvand. Begge dele ser ud til at være lykkes. I Fakse har to meget unge arkitekter fået et klint-museum opført med hjælp fra en tegnestue med relevant projekteringserfaring – hvad er lige problemet?
Listen over projekter, der er opført efter åbne konkurrencer, hvor den vindende tegnestue ikke har opført en bygning med samme funktion som i konkurrencen før, og efterfølgende får en god bygning op at stå, er meget lang. Endnu længere er listen over små tegnestuer, der som eneste mulighed for overhovedet at få opført en bygning, deltager i meget få åbne konkurrencer.

Jeg tror stadig at de store tegnestuer ville kunne vinde en konkurrence, selvom bliver åbne. Så vidt jeg husker var koncerthuset i Uppsala for nogle år siden en åben konkurrence – så det er altså muligt. Dem, der taber er de store ingeniørfirmaer. Deres ydelser skal før projekteringen begynder i EU-udbud.

Det er på tide, at arkitektforeningen arbejder for både arkitekturen og for det frie arkitekterhverv.

Thomas Ringhof
Arkitekt MAA

View profile
Bent Kolind Konkurrencerådgiver i Arkitektforeningen

MAA

tir, 06/01/2015 - 15:50

Det er svært at være uenig i de betragtninger om den åbne konkurrence, som Tue, Erik og Thomas giver udtryk for ovenfor.
Uden at det skal lyde som en undskyldning, er det alligevel nødvendigt at fremhæve, at Arkitektforeningen gør, hvad vi kan for at promovere den åbne konkurrence. Vi gør i det hele taget en del for at fremme den åbne, visionære konkurrence, bl.a. i samarbejde med Bygherreforeningen. Bygherrens valg mellem en åben og en indbudt konkurrence sker derfor altid på et oplyst grundlag, men når det kommer til stykket, må vi respektere, at det er bygherren, der til syvende og sidst bestemmer.
Desto mere glædeligt er det, når det så med mellemrum lykkes at få en bygherre med på at holde en åben konkurrence – med det merforbrug af tid og penge, det medfører. Senest FBAB-konkurrencen om fremtidens bæredygtige almene bolig i 2014 og konkurrencen om udvidelsen af Tønder Rådhus i 2013. Konkurrencer som disse bruger vi skam flittigt, når vi skal ’sælge’ den åbne konkurrence over for en ny bygherre.
Men som sagt: Det ville være dejligt med langt flere åbne konkurrence, vi kan ikke være mere enige.

Med venlig hilsen
Bent Kolind
Konkurrencerådgiver

Kommentatorens hjemmeside Anonym
lør, 10/01/2015 - 16:14

Dear Colleagues,
Finally! This discussion is capital for the situation of Danish architecture today, and I feel it has to be at the top of our agenda. Big companies and small associated “darlings” get all the work through prequalifications. Over and over. The same teams, in quite an obvious rotation.
The few of us that smell a rat in this system and say it, ( see: http://arkfo.dk/da/blog/envy-and-musical-chairs ) always get a similar answer from Arkitektforeningen: ” We do what we can, but at the end the bygherre decides: we can not force the bygherre to make an open competition.”
But why not? Being MAA means, or should mean, something: if AA would refuse to be part of a competition that could be open (yes, Frihedsmuseet, and countless others, lately) and on top of that would “advice” its members not to be a part of it, the bygherre would agree on making an open competition. Because frankly, it is us members MAA, that the AA konkurrenceafdeling should make happy, and not the bygherre, I should say. (This is the way it is for instance in my other collegiate association, COAM, Madrid, Spain, if someone wants to do a bit of research).
Best regards,
Nathan Romero Muelas, MAA