Akademisk Arkitektforening

Små karriereskridt ad gangen - Nikoline Dyrup Carlsen


Tiden umiddelbart efter afgang er præget af forventning. Nu venter drømmejobbet – men hvordan får man lige taget de første skridt på vejen derhen? Arkitektforeningen har talt med en række arkitekter om deres erfaring med at få startet karrieren efter afgang.
 
Tredje interview i rækken er med Nikoline Dyrup Carlsen, arkitekt MAA med afgang i 2006, projektleder hos Svendborg Architects og studieadjunkt på KADK. Derudover medstifter af `ANARK´, skole for arkitektonisk og kunstnerisk udvikling.

Af Gunhild Askehave

Hvordan gik det første år efter, du forlod arkitektskolen?
Jeg blev faktisk ansat hos JDS Architects, allerede lige inden jeg blev færdig på arkitektskolen. Jeg kendte Julien De Smedt og han havde undervist på den afdeling, jeg studerede på. Han havde netop splittet med PLOT og startet sit eget, så jeg startede hos ham i ansættelse som projektleder for en stor konkurrence i nordspanien, allerede dagen efter at have forsvaret mit afgangsprojekt. Jeg fik mulighed for at præsentere mit projekt for Julien allerede på afgangsudstillingen, og den konkurrence jeg skulle stå for hos JDS havde meget samme problematik som mit afgangsprojekt.

Det var megahårdt at starte så hurtigt op – og egentligt kan jeg ikke anbefale det. Jeg arbejdede min. 70 timer om ugen, havde utrolig meget ansvar, flere flyveture alene afsted og styrede hold på mange mennesker. Det var for hårdt i forhold til hvad jeg fik ud af det selv. Jeg lærte rigtig meget, det blev en form for crash kursus i daglige processer på en tegnestue, men jeg savnede at tegne og udvikle selv. Så efter et år sagde jeg op.

I min studietid havde jeg adskillige studiejobs bl.a. både hos Henning Larsen og 3xN, og så var jeg i praktik på to tegnestuer i New York.
Hos Henning Larsen lærte jeg Johnny Svendborg at kende; jeg vidste, at han var en dygtig arkitekt og da jeg mødte ham en dag, mens jeg var hos JDS fortalte han, at han skulle til at starte sit eget og havde fået Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. En måneds tid senere ringede jeg til ham, sagde op hos JDS og valgte i stedet at starte i ansættelse hos ham, som hans første ansatte. Det er nu 5 år siden og jeg er stadig hos Svendborg Architects.

Hvilke tanker gjorde du dig om din fremtid – og ændrede de sig efter en tid?
Jeg havde nok altid forestillet mig, at jeg gerne ville arbejde på en tegnestue. Men jeg havde et billede af, at det skulle være en af de større, veletablerede tegnestuer, ligesom de steder jeg var i praktik og arbejdede i min studietid. På en stor tegnestue bliver man oplært og der findes standarder og strukturer for det meste. De steder, jeg har arbejdet siden min afgang, har begge været mindre, nyopstartede steder, hvor jeg har haft meget ansvar fra starten. På den måde er jeg meget selvlært. Man lærer jo tingene ved at prøve sig frem og jeg er ret vild med følelsen af at kunne være med til at påvirke den måde, vi gør ting på.

Ved siden af min ansættelse på tegnestuen underviser jeg på arkitektskolen og har senest sammen med 3 gode venner startet ANARK, en skole for arkitektonisk og kunstnerisk udvikling. Det at have den slags afveksling og dynamik i hverdagen, betyder også meget for mig.

Jeg var ret heldig med at komme ud på en årgang hvor arbejdsløsheden ikke var så stor, så det har været en fordel for mig. Men arbejdsløsheden har og vil altid være der i vores fag; alligevel mener jeg, at der er mange måder at finde beskæftigelse på med vores fag i bagagen.

Har du gode råd til nyuddannede arkitekter?
Egentligt tror jeg mit bedste råd er at holde sig i gang. Der er rigtig mange måder at bruge arkitektuddannelsen på og vi arkitekter kan noget særligt. Vi kan analysere, vi kan udvikle og vi kan potentielt være med til at rykke rigtig mange grænser for vores samfund. Dvs. der er brug for mange andre måder at arbejde med arkitektur, end den klassiske tegnestue-praksis.
Jeg mener, at vi arkitekter bør blive langt bedre til at arbejde sammen med andre fag. Ikke kun ingeniør- og håndværksfagene, men også iværksætter indenfor andre fag, konceptudviklere for eksempel indenfor sociale medier, teoretikere, politikere osv. Vi bør blande os mere. Vi kan hurtig blive en lidt for forvent faggruppe, der venter på at opgaverne og ansættelserne skal komme til os. 

Men jeg mener stadig, at det er vigtigt også at pleje sit netværk indenfor de mere etablerede grene af faget. Det at holde sig aktiv handler også om at have et godt netværk, folk der inspirerer en, og som med tiden kan blive mulige indgange til samarbejder. Det er en super mulighed at komme i praktik i sin studietid – der har man muligheden for at komme omkring, snuse til markedet og også få foden indenfor. Når man er i praktik er man fuld tid på en tegnestue og kan få en masse ansvar og man lærer folk at kende. De dygtige praktikanter bliver oftest ansat efterfølgende i studiejobs, og senere i rigtige ansættelser. Men netværk er også meget andet – Arkitektforeningen for eksempel. At komme til arrangementer og tale med de folk som er indenfor de grene af faget, som man gerne selv vil ind i.

Så mit bedste råd er at kaste sig ud i det, være aktivt handlende, aldrig blive passiv og følge det der interesserer dig mest. At finde muligheder, potentialer, hvor man også somme tider må tænke ud over de konventionelle rammer i faget, og så tro på, at det vi kan, er der brug for derude.


 

Kommentarer

Kommentatorens hjemmeside L8
man, 11/06/2012 - 17:10

Godt gået Nikoline, Du er bare super, et barnebarn man kan være meget stolt af. knus Mormor