Akademisk Arkitektforening

Sygehusbyggerier: Det går for stærkt



Sygehuse bygget på samme tid kan blokere for både kvalitet, videndeling og et potentielt eksporteventyr, mener blandt andre Arkitektforeningen, IDA og formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen (SF).


”Man burde forskyde byggerierne for at være sikker på, at man får den nyeste viden med fra det byggeri, der lige er lavet,” siger Jane Sandberg, direktør i Arkitektforeningen til JP d. 19.4.2013 og tilføjer, at vi lige nu er ”godt i gang med at misse århundredets mulighed for eksport”, fordi vi med de mange byggerier er ved at akkumulere en spidskompetence.

Det er ikke første gang, Arkitektforeningen har råbt vagt i gevær i forbindelse med sygehusbyggerierne. Allerede i 2010 forsøgte Arkitektforeningen at indlede en dialog med Danske Regioner – uden held.

Også formanden for IDA, Frida Frost understreger til JP, at hvis sygehusbyggerierne strækkede sig over en længere årrække ”ville vi opnår en langt større erfaring og ekspertise”.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) deler ikke bekymringen og siger til JP, at regionerne, der er bygherrer på de mange sygehusbyggerier, er bevidste om behovet for koordinering og videndeling.

Læs debatindlægget ”Knap så super” af Natalie Mossin, formand for Arkitektforeningen

Læs ”Bekymring for sygehusbyggerier"

 

Foto: Indgangen til Aarhus Universitetshospital - Wikimedia Commons

 

Kommentarer

Kommentatorens hjemmeside Jesper Staun
tir, 23/04/2013 - 14:52

Overvurdering.

Også jeg har noteret mig, at der er flere der mener, "at det går for stærkt" med sygehusbyggerierne.

Det er min opfattelse, at man overvurderer sværhedsgraden, i blandt andet i planlægningsfasen.

Principielt er sygehusbyggeri ikke anderledes end andet byggeri, bortset fra at det er stort, og med mange installationer.

Det vanskeligste er, at kunne læse fremtiden og udviklingen, og så disponere anlægget herefter.
Det hed tidligere med en floskel "flexibilitet", men det er faktisk det der skal ind i planlægningen.

Selve patientopbevaringerne (stuerne) kan ikke være vanskelige at forudse.

Derimod er behandlingsafsnittene i en evig bevægelse. Specialeopdelingen vil i al fremtid blive udvidet, næsten dag for dag. Det er her de store krav stilles til arkitekterne.
Visionerne.
Det er her vi har vor helt store styrke, idet vi arbejder med det hver dag.

Nu er projekterne vundet i konkurrencer på et forholdsvis bundet program. Jeg håber blot at "vi" får lejlighed til at ytre os, og at bygherrerne også lytter.

Så er der lige økonomien. Jeg er bekendt med, at relativt små beløb diskuteres, og det skal de selvfølgelig også. Blot vil det være en skam, hvis disse beløb får barberet projekterne ned fra 100% løsninger til 95% løsninger, til skade for alle på sigt.

Man bør anlægge et mere pragmatisk synspunkt og holde økonomierne op mod hinanden i en lidt anden vinkel. Principielt, overordnet set, er to tal man skal holde over for hinanden.
Det ene er anlæg - det andet er driften.

Anlæg, ja der er tale om mange penge, men til gengæld bliver de fordelt over en relativt lang periode.

Driften er dog mange gange dyrere, og den skal betales hver dag. Nu er tal jo efterhånden blevet relative, forstået på den måde, at de kan manipuleres, men en grov model viser, at driften pr. år er ca. ½ nybygget sygehus, og det bliver næppe mindre i fremtiden.

Med disse meget store beløb, virker det grotesk, at "fedte" med 30. mill. kr. mere eller mindre i anlægsfasen, især hvis det er de 30 mill. kr. der er med til at forbedre oplevelser og funktioner i mange år ud i fremtiden.

Og så lige en fodnote:

De der taler om en forskydning i byggerierne, hvor lang skal den periode så være?
For at kunne udnytte erfaringer fra byggeri til byggeri, vil jeg skønn,e at der skal bruges mindst 10 år mellem byggerierne.

Det er der ikke meget perspektiv i.

Venlig hilsen

Jesper Staun
Arkitekt cand.arch.