Akademisk Arkitektforening

Energieffektivisering i forstæderne - hvilken politik?

26.4.2011 Se profil  



Regeringens Energistrategi 2050 underprioriterer energieffektiviseringer i bygninger og boliger.

- af Natalie Mossin, formand Arkitektforeningen

Som arkitekt finder jeg det positivt, at regeringen i sin Energistrategi 2050 sigter mod forsyningssikkerhed og fossilfrihed i 2050. Det gælder ikke mindst ambitionen om, at Danmark endnu en gang skal tage teten som et foregangsland, der tænker langsigtet og helt konkret gør noget aktivt for at løfte de klimaudfordringer, som verden står overfor.

Men energistrategiens fokus er for ensidigt, fordi energieffektiviseringerne i bygninger og boliger desværre underprioriteres.

Det er en ærgerlig underprioritering, særligt fordi der netop inden for energieffektiviseringer i boliger og bygninger er mange økonomiske og klimamæssige gevinster at hente. Klimakommissionen har bl. a. i sin rapport angivet, at der er gode muligheder for at reducere energiforbruget især i eksisterende bygninger. I mange tilfælde vil der endvidere være merværdi i, at energiforbedringerne gennemføres som led i renoveringer eller udskiftninger.

Derfor er det vigtigt, at der sættes ind nu pga. bygningernes lange levetid. Renoveringer foretages typisk med 30-50 års mellemrum.

Billige klimagevinster først
En analyse udført af Nordenergi for Tekniq og Dansk Byggeri viser, at det samfundsøkonomisk er meget billigere at investere i energibesparelser end at investere i energiproduktion.

Derfor er det oplagt først at investere i de billige klimagevinster ved energibesparelser og dermed vente med at investere i de dyrere omstillinger, til der er brug for dem.

At begynde med at spare på energien giver rigtigt god mening. Ikke kun fordi det er billigst, men også fordi det reducerer behovet for at øge udbygningen af vedvarende energi.

En udvikling af den eksisterende bygningsmasse sammenkoblet med energibesparelser giver andre væsentlige samfundsmæssige gevinster, bl. a. øget tilgængelighed, højere komfort og løft i kvalitet til fremme for den sociale udvikling i nedslidte bebyggelser og bydele.

Energibesparelser i boliger og bygninger kommer langt fra af sig selv trods stigende energipriser.

Energistyrelsen har mod forventning erfaret, at kun halvdelen af tilskudspuljen til en skrotordning af oliefyr til fordel for tilskud til køb og installation af fjernvarme, varmepumper eller solvarme er blevet brugt.

Økonomi kan ikke stå alene
Det skyldes sandsynligvis, at afkastet for den enkelte forbruger har været svært at få øje på. Energistrategi 2050 mangler initiativer, som gør det mere attraktivt for den enkelte forbruger at investere i energieffektiviseringer frem for at overlade denne indsats til energiselskabernes besparelsesforpligtelser.

Derfor mangler udspillet en forståelse for, at udviklingen ikke vil kunne drives alene af økonomiske incitamenter, men også må knyttes til en helhedstilgang i udviklingen af værdi i det byggede miljø.
Den problemstilling peger Klimakommissionen også på i sin rapport, hvor det angives, at der er brug for yderligere initiativer, hvis de nødvendige energirenoveringer skal gennemføres i ønsket omfang.


Helhedstænkning
Derfor mener jeg, at der er brug for at indføre ordninger, som giver den enkelte borger bedre økonomiske muligheder for at forny sin bolig med energitiltag, der øger boligens værdi - og med kort tilbagebetalingstid, f. eks. tilskudsordninger eller skattefradrag.

Tilskuddene kunne passende knyttes til løsninger, der også tilfører arkitektonisk værdi.

Energistrategi 2050 er på nuværende tidspunkt et forhandlingsudspil til partierne bag energiforliget fra 2008. Når det skal omformes til konkrete initiativer, opfordrer jeg til at prioritere helhedstænkning og energieffektiviseringer i boliger og bygninger langt højere, end tilfældet er nu.


 


Debatindlægget blev bragt i JP den 24.4.2011
Læs artiklen på JPs hjemmeside


 

Kommentarer