Akademisk Arkitektforening

Sognehus i Fløng



FLØNG KIRKE FÅR NYT SOGNEHUS


Triarc vinder arkitektkonkurrence om udformning af nyt sognehus ved Fløng Kirke med forslaget ’Nøglen til fællesskabet’. Der indkom i alt 91 forslag fra både Danmark og udland til konkurrencen.

Den åbne arkitektkonkurrence om udformning af et nyt sognehus ved Fløng er nu afsluttet og en vinder er udråbt. Triarc A/S Arkitekter har med ideen ”Nøglen til fællesskabet” netop overbevist en enig dommerkomité, der har kåret forslaget til vinder af konkurrencen.

”Dette forslag giver den optimale løsning på en ny sognegård til Fløng, en bygning, der på en fin afdæmpet måde anviser en nutidig vej til at bygge tæt op ad en middelalderkirke,” udtaler dommerkomiteen, som også ser frem til at projektet realiseres.

Baggrund for konkurrencen
I april 2008 udskrev Menighedsrådet ved Fløng Kirke en åben projektkonkurrence. Med konkurrencen har man fået belyst en række muligheder for anlæggelsen af et nyt sognehus med tilhørende faciliteter på et meget højt fagligt niveau hos deltagerne. Menighedsrådet modtog 91meget spændende forslag fra Danmark, Norge, Sverige, Italien, England og Schweiz.


Øvrige præmieringer:
2. Præmie: Arkitekthuset Monarken i Stockholm AB
3. præmie: CORNELIUS + VÖGE ApS


Dommerkomiteen har desuden valgt at indkøbe følgende fire forslag, der på forskellig vis udmærker sig med smukke og gode løsninger på den stillede opgave:
• Tegnestuen DEVE
• Nicolai Bo Andersen, Arkitekt MAA
• Harlang Stephensen, Architects MAA
• Ann Christiansen og Mari Lode Norheim, Arkitekter MAA


Konkurrencen har været afholdt i samarbejde med Akademisk Arkitektforening.


Læs dommerkomiteens betænkning her


Vinder af 1. præmie:
Triarc arkitekter


Yderligere oplysninger
Direktør Jane Sandberg, Akademisk Arkitektforening, tlf: 3085 9000, js@aa-dk.dk